Dig og mig ved daggry

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Skal du læse Dig og mig ved daggry i skolen?

Du kan høre Dig og mig ved daggry som lydbog gratis, hvis du foretrækker at høre lydbogsversionen.

Forfatter: Sanne Munk Jensen & Glenn Ringtved
Oplæser: Martin Greis-Rosenthal
Forlag: Gyldendal
Tid: 8 timer og 27 minutter
Lydbog og e-bog

Beskrivelse

Dig og mig ved daggry begynder med slutningen.

De to kærester, Louise og Liam, bliver hevet op af vandet i Limfjorden.

De har begået selvmord ved at lænke sig til hinanden og taget springet fra Limfjordsbroen.

Herfra er fortællingen todelt med Louise som jeg-fortæller i begge dele.

I den ene del af fortællingen får vi fortalt Louise og Liams historie i datid.

Den anden del er en nutidsberetning, hvor vi følger de efterladte.

Louise og Liam møder hinanden i nattelivet i Aalborg.

De bliver straks forelskede og flytter hurtigt sammen.

Det begynder dog at gå galt, da Liam og vennen Jeppe kaster sig ud i at sælge narkotika.

Jeppe skylder penge til bagmanden Johannes. Jeppe er så presset, at han begår selvmord.

Nu er det Liam, der må tilbagebetale Jeppes gæld.

Louise hjælper til ved at sælge sin krop til Johannes.

Lige lidt nytter det dog og situationen kommer mere og mere ud af kontrol.

Louise og Liam flygter derfor og snart føler de ikke, at der er nogen anden udvej end at tage deres eget liv.

Sideløbende med den sørgelige datidsfortælling, hører vi også om, hvordan forældrene har svært ved at komme videre efter Louise og Liams selvmord.

De søger desperat efter mening og det ender med at påvirke Louises forældres ægteskab meget negativt.

Anmeldelse

Dig og mig ved daggry udkom i 2015 og er sidenhen blevet flittigt brugt i danskundervisningen på skoler landet over.

Jeg har også selv læst bogen i skolen og husker tydeligt den sørgelige fortælling.

Dig og mig ved daggry formår at skildre, hvor galt det kan gå, når den ene begivenhed tager den anden og man ikke søger hjælp i tide.

Det er en fortælling om kærlighed, misforståelser, tilfældigheder og svigt.

Samtidig er det også en fortælling om forskellige miljøer.

Louise er opvokset i det rige Hasseris i Aalborg, mens Liam kommer fra en mere udsat familie med en enlig og alkoholiseret far.

Dig og mig ved daggry er en vigtig fortælling, der kan igangsætte en masse gode snakke.

Selvom det måske kan virke hårdt med selvmordsberetningen, er bogen langt fra ude på at beskrive denne udvej som en god løsning.

Tværtimod viser beretningen om de efterladte, hvor meget smerte man efterlader i andres liv, hvis man vælger at begå selvmord.

Jeg giver lydbogen Dig og mig ved daggry 5 stjerner – både selve bogen og oplæsningen af lydbogen.

Bedømmelse af bogen

Bedømmelse af oplæseren

Jeg har delt min anmeldelse af Dig og mig ved daggry i BookBeats app:

Dig og mig ved daggry lydbog anmeldelse

Dig og mig ved daggry har også fået meget gode anmeldelser af de danske medier.

Her kan du se nogle af dem:

★★★★★★Formidabel ungdomsroman … intens og fremragende læseoplevelse.” – Berlingske

★★★★Modig og fængslende ungdomsroman.” – Jyllands-Posten

Uanset om du skal høre lydbogen Dig og mig ved daggry i skolen eller bare fordi du har lyst, har du en barsk, men god fortælling i vente.

Hvor kan jeg lytte til Dig og mig ved daggry som lydbog gratis?

Du kan høre Dig og mig ved daggry som lydbog gratis i 60 dage ved BookBeat.

Du kan også lytte til Dig og mig ved daggry som lydbog ved Podimo, Mofibo, Nextory og Bog & idé.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.