Skal du læse Et dukkehjem af Henrik Ibsen i danskundervisningen?
Du kan høre Et dukkehjem som lydbog gratis i stedet for at læse bogen.
Forfatter: Henrik Ibsen
Oplæser: Karsten Pharao
Forlag: Bechs Forlag – Viatone
Tid: 2 timer og 50 minutter
Lydbog og e-bog
Beskrivelse
Handlingen i Et dukkehjem foregår i 1879.
Vi følger kvinden Nora, der er gift med manden Helmer. De har tre børn og lever på overfladen et godt liv.
Helmer er lige blevet forfremmet til direktør i Aktiebanken, så hvad kan gå galt? Alt tilsyneladende.
Nora har nemlig rodet sig ud i noget kriminelt, der potentielt kan koste Helmer hans profitable stilling.
Det var ikke fordi Nora bevidst valgte at begå en kriminel handling – hun havde bare ikke tænkt over konsekvenserne.
Nora skal som alle andre kvinder i 1870’erne udfylde rollen som husmor og forventes at opføre sig præsentabelt.
Hun har dog svært ved at udfylde denne huslige og moderlige rolle.
Nora lever en tilsyneladende ubekymret tilværelse, men i sit indre jeg har hun forestillinger om livet, der ikke stemmer overens med datidens forventninger.
I løbet af én enkelt nat tvinges Nora til at træffe selvstændige og livsomvæltende beslutninger.
Hun gennemgår en personlig frigørelse og forlader det dukkehjem, som hun tidligere har levet i.
Anmeldelse
Jeg husker selv at have læst Et dukkehjem som en del af min danskundervisning i skolen. Bogen er stadig på de fleste pensumlister og med god grund.
I Et dukkehjem får man nemlig et unikt indblik i de borgerlige hjem i slutningen af 1800-tallet.
Disse hjem er præget af meget fastlagte kønsroller, hvor manden står for den økonomiske forsørgelse, mens kvinden er overladt til et liv som husmor.
Nora har ingen form for selvbestemmelse. Hun er overladt til en tilværelse som en dukke, der blot skal indordne sig efter samfundets normer.
I Henrik Ibsens Et dukkehjem bliver der gjort op med kvindens plads i samfundet, når Ibsen synliggør problematikkerne med de fastgroede kønsroller.
Bedømmelse af bogen
Bedømmelse af oplæseren
Jeg har delt min bedømmelse af Et dukkehjem som lydbog i BookBeats app.
Et dukkehjem er skrevet som et skuespilmanuskript. Udover dialoger og omgivelser får du derfor beskrevet hele iscenesættelsen.