BookBeat Anmeldelse

Prøveperiode: 60 dage gratis

1.000.000 e- og lydbøger

Pris: 59 kr./måned

Prøv gratis

Annonce

Værdi for pengene

Brugervenlighed

Udvalg

Den korte version: Er BookBeat en god lydbogsapp?

BookBeat er på nuværende tidspunkt den bedste lydbogsapp i Danmark.

Ikke nok med at du får den længste prøveperiode på 60 dage gratis med min rabatkode, så har de også den laveste månedlige pris på 59 kr. efterfølgende.

Derudover tilbyder BookBeat, udover de almindelige abonnementer, også et familieabonnement og studierabat.

BookBeats app er meget brugervenlig og de har et stort udvalg af lydbøger – også på andre sprog end dansk!

Derudover har BookBeat gjort det nemt at opsige dit medlemskab, da du kan gøre det direkte via appen.

Her får du et overblik over fordelene og ulemperne ved et BookBeat abonnement:

Fordele ved BookBeat

Prøveperiode: 60 dage gratis

Laveste pris

Største udvalg

Bøger på flere sprog

Nem opsigelse via appen

Studierabat

Tilføj ekstra profiler til alle abonnementer

Se anmeldelser af bøger og oplæsere

Ulemper ved BookBeat

Intet eksklusivt indhold

Prøv gratis

Annonce

Mine anmeldelser er objektive og upartiske. For at kunne give dig de mest dybdegående anmeldelser modtager jeg kommission, når du klikker på mine links. Du kan læse mere her.

Findes der en rabatkode til BookBeat?

Ja, du kan bruge rabatkoden lydboghylden og få BookBeat gratis i 60 dage. Rabatkoden er automatisk indtastet, når du klikker videre.

Hvad koster et abonnement til BookBeat?

Et Basic abonnement til BookBeat koster 59 kr./måned, hvilket giver dig adgang til at høre lydbøger i 20 timer pr. måned.

Et Standard abonnement giver dig 50 timers lytning pr. måned for 99 kr./måned.

Med et Premium abonnement til 129 kr./måned kan du lytte i 100 timer pr. måned.

AbonnementPrisDetaljer
Basic59 kr./månedLyt 20 timer pr. måned
Standard99 kr./månedLyt 50 timer pr. måned
Premium129 kr./månedLyt 100 timer pr. måned

Med min BookBeat rabatkode kan du prøve BookBeat gratis i 2 måneder. I den gratis prøveperiode vil du få 30 timers gratis lytning om måneden.

Du har derfor rig mulighed for at høre en masse gode lydbøger gratis og få en ide om, hvilket BookBeat abonnement du eventuelt ønsker at fortsætte med.

Basic abonnement

Et BookBeat Basic abonnement vil være nok for dig, der gerne vil i gang med at høre lydbøger.

Her er et eksempel på, hvilke lydbøger du kan høre på en måned med et Basic abonnement:

Alternativt kan du også spørge dig selv; regner du med at høre lydbøger i mere end 40 minutter pr. dag?

Hvis svaret er nej, er BookBeats Basic abonnement helt perfekt til dig.

Standard abonnement

Et BookBeat Standard abonnement giver nok lyttetid pr. måned for langt de fleste.

Du kan høre lydbøger i 50 timer hver måned. Med andre ord kan du høre lydbøger i mere end 1,5 timer hver dag.

Premium abonnement

Med et BookBeat Premium abonnement kan du høre lydbøger i 100 timer pr. måned.

Med et Premium abonnement kan du i gennemsnit lytte til mindst 10 lydbøger om måneden og i mere end 3 timer hver dag.

Hvordan beregnes lyttet og læst tid?

Lyttet tid beregnes ud fra, hvor lang tid du hører lydbøger ved normal læsehastighed.

Du kan derfor ikke lytte til flere lydbøger ved blot at skrue læsehastigheden op. På samme måde bliver du ikke straffet, hvis du skruer læsehastigheden ned på lydbøgerne.

Når du læser e-bøger, vil det også tælle med i den samlede lyttetid. Læst tid beregnes ved at omdanne bogens sider til tid. Det har derfor ingen betydning, hvor hurtig du er til at læse.

Du kan gå ud fra, at 300 sider i gennemsnit bliver omdannet til 10 timers lytning.

Hvis du har opbrugt dine månedlige timer i BookBeats app, vil du ikke kunne høre lydbøger eller læse e-bøger resten af måneden.

Du vil ikke blive opkrævet noget ekstra, medmindre du aktivt går ind og vælger et dyrere BookBeat abonnement.

Hvis du vælger at opgradere dit BookBeat abonnement, kan du frit nedgradere igen, hvis du ender med at høre færre lydbøger, end du havde regnet med.

Studierabat

Du kan udnytte at du er studerende ved at få en Studiekonto ved BookBeat.

Med en Studiekonto, får du tilbud på et Basic abonnement, så det koster 49 kr./måned i stedet for 59 kr./måned.

Hvordan får jeg studierabat på BookBeat?

For at få studierabat på et BookBeat abonnement, skal du:

  1. Log ind på BookBeat hjemmeside
  2. Klik på menuen i øverste højre hjørne
  3. Vælg Studerende
  4. Klik på Benyt dit tilbud
  5. Indtast rabatkoden studierabat
  6. Markér feltet og klik på Fortsæt til SheerID

Nu bliver du sendt videre til SheerID, hvor du skal bekræfte, at du er studerende.

Du kan benytte dig af BookBeats studierabat, hvis du er over 18 år og går på en videregående uddannelse.

Du kan ikke kombinere studierabat med min rabatkode til BookBeat.

Jeg anbefaler dig at prøve BookBeat gratis i 60 dage ved at benytte min BookBeat rabatkode.

Efter den 60 dages prøveperiode, kan du få en Studiekonto ved BookBeat – så får du mest mulig rabat.

Længste prøveperiode

1.000.000 e- og lydbøger

Pris: 59 kr./måned

Hvordan opsiger jeg mit BookBeat abonnement?

Her er en guide til, hvordan du opsiger dit BookBeat abonnement:

  1. Gå ind på din Profil i appen
  2. Vælg Kontooplysninger
  3. Klik nu på menuen i øverste højre hjørne og vælg Abonnement
  4. Klik på Opsig abonnement

Det er nemt at opsige dit medlemskab ved BookBeat, da du kan gøre det direkte via appen.

Derudover har BookBeat ingen binding, så du kan opsige når som helst.

I min video nedenfor viser jeg dig præcist hvordan du afmelder dit BookBeat abonnement:

Kan jeg fortsætte med at lytte i hele den gratis prøveperiode, hvis jeg opsiger mit abonnement?

Hvis du opsiger dit BookBeat abonnement i den gratis prøveperiode, kan du ikke fortsætte med at høre lydbøger i resten af prøveperioden.

Eksempel: Du vil kun have prøveperioden på 60 dage gratis og ønsker ikke at fortsætte som betalende medlem. Du opsiger dit abonnement på dag 10. Dit abonnement bliver opsagt pr. dags dato og du kan derfor ikke lytte de tilbageværende 40 dage.

Tip

Sæt en kalendernotifikation til 89 dage efter du har fået din gratis prøveperiode på 60 dage. Så er du fri for at huske på at opsige dit BookBeat abonnement, hvis du ikke vil være betalende medlem.

Kan jeg dele et BookBeat abonnement med andre?

Du kan godt dele et BookBeat abonnement med andre.

I kan logge ind med det samme BookBeat abonnement på op til 5 enheder.

Det er dog besværligt at dele et abonnement. Det er nemlig ikke muligt at høre lydbøger eller læse e-bøger på flere enheder samtidigt.

Hvis I er lukket ind på den samme konto på flere enheder og begynder at lytte samtidig, vil I afbryde hinandens lytning.

Hvis økonomien er træng, har jeg dog et tip til jer:

Tip

Download jeres bog til offline brug i BookBeat appen. Gå på flytilstand på jeres smartphones, når I lytter eller læser i appen. I kan nu høre jeres lydbøger på samme tid uden at afbryde hinanden.

Det er ikke optimalt at dele et BookBeat abonnement. Da I bliver nødt til at gå på flytilstand hver gang I bruger appen på samme tid, kan I ikke være på Instagram, TikTok, Google Maps, eller lignende imens I hører lydbøger.

En Familiekonto vil ofte være en bedre løsning.

Familiekonto

Med en BookBeat Familiekonto kan I spare penge ved at dele jeres abonnement for en pris på 49 kr./måned pr. ekstra bruger.

En Familiekonto giver jer altså en lavere pris, end hvis I hver især opretter jeres eget abonnement.

Hvis I har en Familiekonto, kan I godt høre lydbøger samtidigt i hver jeres app uden at afbryde hinandens lytning.

BookBeat Familiekonto:

  • Lyt op til 5 personer på samme konto
  • 49 kr./måned pr. ekstra bruger
  • Se kun dine egne bøger
  • Lyt uden afbrydelser

Med en Familiekonto er det samtidig muligt at oprette Børneprofiler, så dit barn kun kan se e-bøger og lydbøger for børn.

Du kan først oprette en Familiekonto, når din prøveperiode til gratis lydbøger er udløbet og du overgår til betalende medlem.

Hvordan er BookBeats udvalg af bøger?

BookBeat har et stort udvalg på hele 1.000.000 e- og lydbøger, hvilket i skrivende stund er Danmarks største udvalg.

Du kan stort set altid finde de nyeste bøger i BookBeats app. Personligt har jeg aldrig prøvet, at de ikke havde en bog, som jeg ville høre eller læse.

Her er nogle af de lydbøger, som du kan høre med et abonnement til BookBeat:

Er du til krimier, så har BookBeat også alle de nyeste bøger af forfattere såsom:

  • Camilla Läckberg
  • Sara Blædel
  • Katrine Engberg
  • Jo Nesbø

Uanset om du er til krimier, romantik, biografier, faglitteratur, eller andre genrer, har BookBeat et stort udvalg.

Alt i alt er BookBeats udvalg i top. Ønsker du at høre lydbøger på andre sprog end dansk, er mulighederne også rigtig gode for det. Udover dansk kan du høre lydbøger på følgende sprog:

  • Engelsk
  • Svensk
  • Finsk
  • Tysk
  • Italiensk
  • Spansk
  • Polsk

Er BookBeats app brugervenlig?

BookBeats app er meget brugervenlig og giver dig et personligt univers af lydbøger.

Du kan blandt andet:

  • Tilpasse din lytte- og læseoplevelse
  • Finde inspiration blandt tusindvis af bøger
  • Se andre brugeres bedømmelser af bøgerne
  • Få personlige anbefalinger
  • Se hvor mange timer du har brugt af dit abonnement
  • Skifte mellem lytning og læsning

I de næste afsnit viser jeg dig mere om, hvordan BookBeats app fungerer.

Tilpas din lytte- og læseoplevelse

Det er nemt at tilpasse din lytte- og læseoplevelse i BookBeats app.

Du kan blandt andet:

  • Downloade bøger til offline brug
  • Indstille afspilningshastighed på lydbøger
  • Indstille skrifttype og baggrundsfarve på e-bøger
  • Indsætte bogmærker
  • Benytte sleeptimer

Som du kan se, har BookBeats app alle de nødvendige funktioner der skal til for, at du får den bedst mulige oplevelse.

Personligt bruger jeg alle funktionerne, men mest af alt sleeptimeren. Når jeg hører lydbøger inden jeg skal sove, er det rart at have sleeptimeren slået til i tilfælde af, at jeg falder i søvn til min lydbog.

Kan jeg læse og lytte samtidigt i BookBeats app?

Du kan ikke læse og lytte samtidigt i BookBeats app.

Du kan godt skifte mellem at læse og lytte til en bog, hvis du gerne vil have lidt variation. Det er dog desværre ikke muligt at gøre begge dele samtidigt.

Find inspiration

Det er nemt at finde inspiration til gode bogoplevelser i BookBeats app.

Du kan få inspiration på tre primære måder:

  • På siden Inspiration
  • Ved at vælge genre under Kategorier
  • Ved at benytte Søg for at søge på en bestemt bog

På siden Inspiration får du en masse bøger præsenteret på en nem og overskuelig måde.

Du kan blandt andet se, hvilke bøger der trender lige nu og hvilke lydbøger der er blevet lyttet mest til i ugens løb.

BookBeat bøger der trender lige nu

Hvis du er til en bestemt genre eller kategori af bøger, så er det nemt at filtrere på det under Kategorier.

Når du har filtreret på en kategori, kan du vælge bøger ud fra en masse faktorer, såsom hvilke bøger der er særligt populære lige nu.

BookBeat kategorier

Hvis du har en bestemt bog i kikkerten, så kan du nemt søge den frem via Søg funktionen i appen.

Når du søger inspiration, kan du nemt se, om bogen er tilgængelig som lydbog eller e-bog. Du skal bare kigge efter høretelefonerne og brillerne i øverste højre hjørne af bogen.

De fleste bøger vil være tilgængelige som både e- og lydbog.

BookBeat søgefunktioner

Se bogbedømmelser

Når du leder efter en ny god lydbog i BookBeats app, kan du se, hvad andre brugere syntes om bøgerne.

BookBeat andre brugeres bedømmelse

Når du klikker ind på bogen, vil du derudover også kunne læse skriftlige anmeldelser – både relateret til selve bogen og til oplæsningen.

BookBeat boganmeldelser

Bedømmelsen af oplæseren er en unik funktion, som du kun kan finde i BookBeats app.

For mig er den særligt værdifuld, da oplæseren betyder meget for min lytteoplevelse, når jeg hører lydbøger.

Få personlige anbefalinger

I takt med at du bruger BookBeats app mere og mere, vil du få personlige anbefalinger baseret på de bøger, som du tidligere har vist interesse for.

Denne funktion er en, som jeg er særligt fan af, da jeg så kan bruge mindre tid på at finde gode bøger og mere tid på at høre lydbøger.

BookBeat personlige boganbefalinger

Du kan også vælge at få notifikationer om nye bøger.

Hvis du eksempelvis gerne vil have besked, når der udkommer en ny bog i en serie, så kan du vælge Følg serie.

Så får du besked, når den næste bog i rækken er tilgængelig i appen.

Hold styr på dine timer

Under din Profil i BookBeats app kan du til enhver tid se, hvor mange timer du har tilbage af dit BookBeat abonnement.

BookBeat mine timer

BookBeats overblik over dit timeforbrug er en unik funktion i appen, som du ikke får ved de andre lydbogsapps.

Skift mellem læsning og lytning

En unik funktion i BookBeats app er, at du kan skifte mellem at lytte og læse.

Du kan se, om du kan skifte mellem lytning og læsning af en bog ved at se efter det lille ikon til højre for lydbogens omslag:

BookBeat app skift mellem lytning og læsning

Hvis du er i gang med at høre en lydbog og vil skifte til at læse e-bogen, gør du det nemt ved at klikke på de 3 prikker øverst til højre og herefter vælge “Skift til e-bog”:

BookBeat app skift mellem lytning og læsning

Længste prøveperiode

1.000.000 e- og lydbøger

Pris: 59 kr./måned

Hvilke enheder kan jeg bruge BookBeat på?

Du kan høre lydbøger og læse e-bøger fra BookBeat ved at downloade appen til din mobil eller tablet.

Derudover kan du også høre lydbøger fra BookBeats app via følgende enheder:

  • Apple Watch
  • Apple CarPlay
  • Android Auto
  • Sonos
  • Chromecast

Du kan ikke høre lydbøger eller læse e-bøger fra din computer eller din e-bogslæser såsom Kindle eller Reader med et BookBeat abonnement.

Hvem ejer BookBeat?

BookBeat er ejet af den svenske koncern Bonnier Group.

Bonnier Group blev stiftet tilbage i 1804 i København, hvor Gerhard Bonnier udgav sin første bog. De er nu en stor virksomhed indenfor mediebranchen og ejer blandt andet Dagbladet Børsen og SF Film.

BookBeat blev stiftet i 2015 i Sverige. I dag kan du høre lydbøger via BookBeats app i mere end 30 lande.

Anmeldelser af BookBeat på Trustpilot

BookBeat har fået 4 stjerner ud af ca. 100 anmeldelser på Trustpilot.

Jeg har lavet et overblik over, hvad BookBeat primært roses og kritiseres for:

Hvad roses BookBeat for?

Stort udvalg

Brugervenlig app

Behjælpelig kundeservice

Hvad kritiseres BookBeat for?

Problemer med opsigelse

Hvad roses BookBeat for?

BookBeats app bliver beskrevet som nem og overskuelig at finde rundt i.

Derudover er BookBeats kundeservice god til at hjælpe brugerne. Eksempelvis fortæller en bruger om, at hun savnede en bog i deres sortiment. Efter hun skrev til BookBeats kundeservice, kunne hun finde den ønskede bog i appen efter et par dage.

Derudover har BookBeat besvaret over 90% af de negative anmeldelser, hvilket vidner om, at de tager kritik fra deres kunder seriøst.

Hvad kritiseres BookBeat for?

Det primære kritikpunkt går på, at BookBeat har haft problemer med, at kunder der har opsagt fortsat er blevet opkrævet månedlig betaling for et abonnement.

Her har BookBeat dog efterfølgende gjort meget for at rette op på fejlen og refunderet det fejlopkrævede beløb.

Derudover er det tydeligt, at det er nogle af de første anmeldelser af BookBeat, som omhandler problemer med opsigelse.

De nyere anmeldelser af BookBeat understreger, at det er nemt at afmelde sit abonnement.

Det er derfor tydeligt, at BookBeat har fået rettet op på problemet, som de havde da deres lydbogsapp var helt ny.

Min vurdering

BookBeat er en nyere lydbogstjeneste end for eksempel Mofibo. De har derfor ikke helt lige så mange anmeldelser på Trustpilot.

BookBeat har løst årsagen til deres negative anmeldelser og i takt med, at de får flere anmeldelser, vurderer jeg derfor, at de vil få flere stjerner på Trustpilot.

Jeg vil anbefale dig at lade dig vejlede mere af anmeldelserne af BookBeat i Google Play Butik (4,5 stjerner). Anmeldelserne her er mere retvisende og direkte relateret til appens brugervenlighed.

Anmeldelser af BookBeats app

BookBeats app er blevet downloadet over 1 millioner gange og anmeldt af over 19.000 brugere i Google Play Butik.

BookBeat scorer en flot bedømmelse på 4,5 stjerner.

Anmeldelser af BookBeats app

Baseret på mine egne erfaringer med BookBeats app er jeg enig i den positive respons fra brugerne, da appen er meget brugervenlig.

BookBeat anmeldelse

Konklusion: Er BookBeat en god lydbogsapp?

BookBeat er en rigtig god lydbogsapp.

Faktisk vurderer jeg BookBeat til at være den bedste lydbogsapp på nuværende tidspunkt.

Du kan finde Danmarks største udvalg af lydbøger i BookBeats app til den laveste pris på 59 kr.

Derudover har BookBeat den længste gratis prøveperiode. Du kan få et abonnement til BookBeat gratis i 60 dage med min rabatkode.

Hvis du ikke vil fortsætte som medlem, har BookBeat gjort det nemt at opsige dit abonnement direkte via appen.

BookBeat tager deres brugeres kritik alvorligt og har derfor en meget brugervenlig app. I appen får du et nemt overblik over dine nuværende lydbøger og brugbar inspiration til nye bogoplevelser.

Længste prøveperiode

1.000.000 e- og lydbøger

Pris: 59 kr./måned

Har du spørgsmål?

Hvis du har er i tvivl om noget eller har spørgsmål, kan du kontakte BookBeats kundeservice på info.dk@bookbeat.com.

De har også besvaret mange ofte stillede spørgsmål på deres hjemmeside: https://support.bookbeat.com/hc/da.

Hvis du har spørgsmål til indholdet her på siden og mine anbefalinger, er du også altid velkommen til at skrive til mig gennem min kontaktformular under fanen Kontakt.

Læs videre om, hvor du ellers kan høre lydbøger gratis her.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.