Skal du læse De Hvide Mænd som en del af pensum i din danskundervisning?
Du kan gøre det lidt nemmere for dig selv og høre De Hvide Mænd som lydbog gratis.
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Oplæser: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Gyldendal
Tid: 5 timer og 21 minutter
Lydbog og e-bog
Beskrivelse
De Hvide Mænd er skrevet af Kenneth Bøgh Andersen.
I bogen følger vi den 21-årige Edwin.
Edwin er kærester med Lykke og bor ved sine forældre.
Kalenderen viser maj måned og det betyder, at det snart er eksamenstid.
Alle i byen er rædselsslagne. Hvordan man klarer sig i sin eksamen, har nemlig dødelige konsekvenser.
Hvis man ikke består sin eksamen med minimum 9,6 i gennemsnit, kommer De Hvide Mænd.
De Hvide mænd er et korps, der sørger for at kun samfundets elite overlever i det overbebyrdede samfund.
Uanset om du er mindre begavet, handicappet, syg eller pensionist, sørger De Hvide Mænd for at skille sig af med dig. På denne måde vil du ikke længere være en byrde for samfundet.
Edwin har altid været et pragteksemplar af en studerende.
Han er dog begyndt at tænke over samfundets konstruktion. Det bliver sværere og sværere for ham at koncentrere sig om at læse til eksamen. Hans gennemsnit begynder derfor at dale.
Vi følger Edwins kamp mellem at indrette sig efter De Hvide Mænd-korpset og følge sin egen bedømmelse af, hvad der er rigtigt og forkert.
Anmeldelser
De Hvide Mænd er en typisk skolebog, der ofte indgår som en del af pensum i danskundervisningen.
Jeg har selv læst De Hvide Mænd i skolen og mindes den som en af de bedre skolebøger.
Ofte oplevede jeg, at bøgerne vi læste i skolen godt kunne være lidt kedelige og at jeg kun skulle læse dem for at lede efter en masse budskaber.
De Hvide Mænd er dog mere end det. Det er en spændende og surrealistisk fortælling, der holder dig til ilden som læser.
Samtidig skal du ikke grave efter at finde de mest relevante temaer og budskaber.
De Hvide Mænd er en skildring af et følelseskoldt fremtidens Danmark.
Kenneth Bøgh Andersen forsøger at få læseren til at overveje, hvilket samfund vi er ved at opbygge. Han viser et eksempel på, hvilke konsekvenser det i aller værste tilfælde kan få.
Man kan derfor få en spændende samfundsdebat efter at have læst De Hvide Mænd.
Bedømmelse af bogen
Bedømmelse af oplæseren
Jeg kunne desværre ikke høre De Hvide Mænd som lydbog, da jeg skulle læse bogen i skolen.
Dem der har lyttet til De Hvide Mænd ved BookBeat har dog givet lydbogen positive bedømmelser.
De Hvide Mænd-lydbogen scorer 4 stjerner og har fået en positiv kommentar med sig på vejen:
Det er forfatteren selv, Kenneth Bøgh Andersen, der er oplæser af lydbogen.
Jeg har hørt Djævelens Lærling, som også er skrevet og oplæst af Kenneth Bøgh Andersen. Jeg kan derfor skrive under på, at han leverer en god lytteoplevelse.
Alt i alt kan jeg varmt anbefale dig at høre De Hvide Mænd som lydbog. Så kan du gøre det lidt nemmere for dig selv at komme igennem din skolebog.