De 25 Bedste Lydbøger til Børn

Er du på udkig efter gratis lydbøger til børn? Jeg har samlet 25 af de bedste lydbøger til børn!

Jeg har opdelt lydbøgerne på aldersgrupper, så du hurtigt kan finde de mest relevante bøger for dit barn.

Lydbøger til børn: 0-3 år

Børn kan høre lydbøger helt fra de er 0-3 år.

Jeg har fundet 5 gode lydbøger til små børn. De er korte og simple, så dit barn kan holde koncentrationen.

Hvis dit barn har svært ved at holde koncentrationen, kan jeg anbefale at bruge lydbøgerne til godnatlæsning.

Vitello

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Vitello er en fantastisk serie af historier om en dreng, der hedder Vitello.

Han bor i et rækkehus med sin mor og der er altid fart over feltet. Vitello hader nemlig at kede sig, så han finder altid på en masse sjov og spas.

Det kan enten være sammen de to irriterende tvillinger, der hedder Max og Hasse. Det kan også være sammen med William, der er en rigtig møgunge.

Vitello er dog også rigtig god til at finde på sjove ting at lave selv.

Vitello-lydbøgerne er indlæst af Nicolas Bro, der sørger for en indlevende og sjov højtlæsning for dit barn.

Der er over 30 Vitello-lydbøger. De fleste varer under 10 minutter og er derfor et perfekt input i dit barns hverdag.

Karius og Baktus

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Hvis du leder efter sjove lydbøger til børn, er Karius og Baktus et godt valg!

Vi følger de to bakterietrolde, der bor i Jens tand. De elsker alle søde sager, men særligt wienerbrød.

Karius og Baktus prøver ihærdigt at få Jens til at glemme at bruge tandbørsten, så de kan leve trygt i hans tand.

Udover at være sjov er fortællingen også lærerig. Lydbogen kan hjælpe dit barn til at forstå, hvorfor det er vigtigt at børste tænder og kan gøre det til en sjov fremfor en sur pligt.

Lydbogen er kun 15 minutter og kan med fordel lyttes igen og igen.

Karius og Baktus lydbogen er indtalt af Dirch Passer og Ove Sprogø, som leverer en munter oplæsning af bogen.

Gurli Gris

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Gurli Gris har taget børn verden over med storm og det er ikke noget tilfælde!

I Gurli Gris følger vi hverdagen i familien Gris, der består af Gurli Gris, Gustav Gris, Far Gris og Mor Gris.

Derudover er der også Bedstemor Gris, Bedstefar Gris og en masse dejlige venner.

Vi hører fortællinger om hverdagens små og store eventyr. Dit barn kan blandt andet høre om verdens største mudderpøl, en magisk enhjørning, et besøg ved lægen og en godnathistorie.

Der er over 20 Gurli Gris lydbøger. Hvis du vil formindske dit barns skærmtid, er der altså rig mulighed for at bytte Gurli Gris på iPaden ud med Gurli Gris som lydbog.

Gurli Gris-lydbøgerne er hver især under 10 minutter, så de er nemme at implementere i jeres hverdag.

Alfons Åberg

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

I Alfons Åberg-lydbøgerne, følger vi den helt almindelige dreng, Alfons Åberg.

Han bor med sin far, Bertil, i en lejlighed i Sverige. Vi følger Alfons Åberg i hans hverdag med alle de almindelige begivenheder, som dit barn kan relatere til.

Dit barn kan blandt andet få fortalt en godnathistorie, høre om fødselsdagsfester, usynlige venner og hvordan man hjælper hinanden.

Bøgerne er skrevet til børn i forskellige aldersgrupper. Det betyder altså, at dit barn kan have glæde af Alfons Åberg­-lydbøger helt fra 2-års alderen og frem til skolealderen.

Der er over 20 Alfons Åberg-lydbøger. Hver af fortællingerne er under 10 minutter, hvilket gør dem perfekte for de yngre børn, der hurtigt kan miste fokus.

Hvis du leder efter en godnathistorie til dit barn, så kan I med fordel prøve at høre Godnat, Alfons Åberg.

Den utrolige historie om den kæmpestore pære

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

I byen Solby går livet stille og roligt. Det er lige indtil de to venner, Sebastian og Mitcho, finder en flaskepost i havnen.

Nu begiver de to venner sig ud på et eventyr for at finde ud af, hvem flaskeposten er fra. Kan det virkelig være fra den forsvundne borgmester, JB?

Findes Den Mystiske Ø virkelig og hvad med De Forfærdelige Pirater, Det Natsorte Hav og Den Frygtelige Sødrage?

Sebastian og Mitcho får hjælp på deres eventyr af Den Kæmpestore Pære.

Den utrolige historie om den kæmpestore pære er en fortælling for børn i alle aldre. Den indeholder både spænding og eventyr.

Lydbogen varer 45 minutter, så I kan med fordel høre lidt ad gangen.

Lydbøger til børn: 3-6 år

Hvis dit barn er mellem 3 og 6 år, kan du gå efter en børnelydbog med flere personer og karakterer.

Der er rigtig mange gode klassikere i blandt og du vil helt sikkert selv nyde at lytte med!

Villads fra Valby

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Villads fra Valby er en fantastisk bog til børn i børnehavealderen.

Bogen handler om Villads, der er en helt almindelig og sød dreng. Han elsker pasta med kødsovs, at lege med sine venner og se tegnefilm.

Villads er rigtig god til at lege. Faktisk er han så god til det, at nogle voksne nok vil mene, at hans lege er lidt for gode.

Villads er nemlig rigtig god til at finde på sjove ting at lave i sin hverdag. Han leger meget med sin nabo, Frida, og med Magnus fra Storegruppen.

I Villads fra Valby-lydbøgerne kan dit barn blandt andet høre om lyssværd, hvordan man får sit hår til at stritte og hvordan det hele skal gå, når man er lækkersulten.

Der er over 25 Villads fra Valby-lydbøger. Der er både kortere fortællinger på under 10 minutter, men også længere lydbøger på over 1 time.

Pippi Langstrømpe

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Pippi Langstrømpe – behøver jeg sige mere?

Vi kender alle fortællingerne om verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe, hvis fulde navn er Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Pippi bor i Villa Villekulla sammen med sin abe, Hr. Nilsson, og sin hest, Lille Gubben.

I huset ved siden af bor de to artige børn, Tommy og Annika. De bliver gode venner med Pippi, hvilket deres mor ikke altid synes lige godt om.

Pippi er en rigtig ballademager med fregner og rødhårede fletninger. Hun er en fri fugl, der gør hvad hun har lyst til, selvom det måske virker ret så skørt nogle gange.

Udover den originale fortælling om Pippi Langstrømpe, er der også andre sjove lydbøger om Pippi. Dit barn kan blandt andet høre Pippi Langstrømpe i Sydhavet og om Pippi, der holder jul.

Otto er et Næsehorn

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Otto er et Næsehorn er en af Ole Lund Kirkegaards fantastiske børnebøger.

Her følger vi drengene Viggo og Topper – og ikke mindst næsehornet Otto.

Næsehornet Otto er til at starte med blot en tegning på tapetet. En dag træder Otto dog frem og bliver levende.

Hvad skal Viggo og Topper nu stille op? For hvordan finder man plads til et stort og levende næsehorn, der er meget sulten?

Otto er en Næsehorn-lydbogen er oplæst af Peter Frödin. Han leverer en sjov og medrivende oplæsning, som dit barn helt sikkert vil synes om!

Udover Otto er et Næsehorn, kan dit barn også høre andre af Ole Lund Kirkegaards bøger som lydbog.

I kan for eksempel høre Gummi-Tarzan, Orla Frø-Snapper eller Frode – og alle de andre rødder.

Alle vi børn i Bulderby

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

På tre nabogårde i Bulderby i Småland bor der 6 børn, som elsker at lege sammen.

Lisa bor på mellemgården med brødrene Lasse og Bosse. Søstrene Anna og Britta bor på nordgården og Olle bor på sydgården.

Faktisk er de 7 børn, men Olles lillesøster er kun 2,5 år, så hun kan ikke lege lige så meget med de andre endnu.

I Alle vi børn i Bulderby følger vi børnene i deres sommerlige eventyr i Småland.

Bogen er inspireret af Astrid Lindgrens egen opvækst i Småland og indeholder derfor realistiske fortællinger.

Jeg husker det selv som en af mine yndlingsfortællinger, da jeg var lille!

Alle vi børn i Bulderby er oplæst af Vibeke Hastrup, der er kendt som Krummes mor i de nyere film. Hun leverer en varm og indlevende højtlæsning, som gør det nemt for dit barn at falde ind i fortællingen.

Der er hele tre lydbøger om børnene i Bulderby tilgængelig som lydbog.

Emil fra Lønneberg

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Emil fra Lønneberg er endnu en af Astrid Lindgrens fantastiske børnebøger.

Emil fra Katholt i Lønneberg er en rigtig skarnsdreng. Kan ender altid med at komme galt afsted, selvom han selv synes, at hans ideer var rigtig gode.

Vi hører blandt andet om, da Emil stikker hovedet i suppeterrinen og må til lægen for at komme fri. Vi hører også om, da han hejser sin lillesøster Ida op i flagstangen og da han skaber postyr på markedet.

Emils far har det med at blive sur på ham, når Emil laver skarnsstreger. Emil bliver derfor lukket inde i skuret, når han har været ekstra uartig.

For at det ikke bliver alt for trist, bruger Emil tiden på at snitte træfigurer, som han efterhånden får snittet en hel del af.

Dit barn kan høre hele tre fortællinger om Emil fra Lønneberg. Der er altså lagt op til mange gode og sjove fortællinger!

Snøvsen

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Eigil synes det er synd, at alle er gået fra snøvsen. Til hans held, finder han en dag Snøvsen i udkanten af skoven.

Snøvsen er et lille bitte væsen, der kun kan hoppe rundt på sin ene tå.

Sammen går Snøvsen og Eigil nu på eventyr i en verden, hvor alt kan ske!

Dit barn kan blandt andet høre om, da de møder Bøhmanden, befrier Katten i sækken og da Snøvsen bliver solgt som en gulerod.

Hvis du leder efter sjove lydbøger til børn, så er Snøvsen helt sikkert et godt bud!

Povl Dissing har indtalt Snøvsen som lydbog og leverer en både sjov og indlevende oplæsning.

I kan finde alle fire fortællinger om Snøvsen som lydbog. Hver af lydbøgerne er over to timer, så der er lagt op til timevis af gode fortællinger.

Dyrene i Hakkebakkeskoven

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

I Dyrene i Hakkebakkeskoven følger vi de forskellige dyr i skoven, der skal finde ud af at leve sammen.

Vi møder blandt andet Mikkel Ræv, Klatremus, Bagermester Harepus og Morten Skovmus.

Morten Skovmus synes, at det kunne være så godt at bo i skoven, hvis alle var venner og hvis de alle kunne hjælpe hinanden.

Alle dyrene kan nemlig noget hver især – uanset om de er store eller små i størrelsen.

Dyrene i Hakkebakkeskoven er en af Thorbjørn Egners klassikere fra 1950’erne.

Dit barn er sikret en sjov og hyggelig fortælling om, hvordan man på trods af forskelligheder sagtens kan være gode venner.

Lydbøger til børn: 6-9 år

Når dit barn er 6-9 år, kan du godt gå efter en mere kompleks lydbog med et bredere persongalleri og tankevækkende temaer.

Jeg har samlet 6 gode lydbøger til børn i alderen 6-9 år.

Brødrene Løvehjerte

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

I Brødrene Løvehjerte følger vi de to brødre, Tvebak og Jonathan.

Begge brødre dør og mødes i eventyrlandet Nangijala. Her går de under navnene Karl Løvehjerte og Jonathan Løvehjerte.

De bor sammen i et dejligt hus i Kirsebærdalen og har fået hver sin hest.

Selvom alt virkelig som fryd og gammen, er den onde hersker, Tengil, på spil. Ved sin side har Tengil den onde hundrage, Katla, og sammen truer de med at overtage magten over hele Nangijala.

Det er nu op til Brødrene Løvehjerte at forhindre det onde i at sejre.

Brødrene Løvehjerte er indtalt som lydbog af Ellen Hillingsø, som leverer en behagelig og eventyrlig højtlæsning af bogen.

Hvis du er på udkig efter flere gode bøger af Astrid Lindgren indenfor samme tema, så kan jeg anbefale Mio, min Mio.

Sigurd fortæller Danmarkshistorie

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Sigurd fortæller Danmarkshistorie er den perfekte lydbog, hvis du vil lære dit barn om historie på en sjov og spændende måde.

Måske du endda selv også ender med at lære noget undervejs i fortællingen.

Sigurd fortæller Danmarkshistorie er skrevet og oplæst af Sigurd Barrett, der som altid er god til at formidle til børn.

Bogen tager dit barn igennem 128.000 års danmarkshistorie på en underholdende måde.

Vi hører blandt andet om istiden, neandertalerne, de første mennesker i Danmark, vikinger, konger, dronninger og meget mere.

Derudover er bogen også blevet opdateret med fortællinger om klimakamp, corona og verdensmål.

Med Sigurd fortæller Danmarkshistorie venter der dit barn en masse sjov og spændende læring!

Sigge

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Sigge-bøgerne er en serie bestående af 20 bøger, der handler om pigen Elina og hendes hest, Sigge.

Vi starter med at høre om Elina, der skal starte i 2. klasse og endelig skal begynde til ridning med hendes veninder.

På rideskolen Broby møder Elina den sødeste shetlandspony, der hedder Sigge. Det er kærlighed ved første blik og sammen begiver de sig ud på en masse eventyr.

Serien handler både om venskaber, at træne for at blive bedre, misundelse, sygdom og uventede udfordringer.

Hver lydbog varer ca. 1,5 timer, så der er garanteret timevis af fordybelse for dit barn!

Ronja Røverdatter

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Ronja Røverdatter er en fantastisk fortælling skrevet af Astrid Lindgren.

Her følger vi de to røverbørn, Ronja og Birk. De kommer fra hver deres røverslægt, hvilket gør et venskab mellem dem nærmest umuligt.

Alligevel ender de med at opbygge et stærkt venskab og drager ud i skoven for at leve alene. De er nemlig ikke velkomne i hinandens hjem.

Vil deres venskab ende med at tvinge krigen mellem de to røverslægte til at stoppe, så de alle kan leve som venner?

Ronja Røverdatter-lydbogen er indlæst af Ellen Hillingsø, der har en karakterfuld og mørk stemme. Hun vil med sikkerhed formå at drage dit barn ind i universet.

Troldepus

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Troldepus handler om en lille troldunge, som bor med sin far og mor i Troldhøj.

Troldhøj ligger midt inde i en skov og Troldepus har derfor mange dyrevenner i skoven. Heldigvis taler Troldepus dyrenes sprog.

Troldepus kan trylle sig fra sted til sted, gøre sig usynlig og trylle sig lille og stor ved hjælp af en lille hvid pind. Han skal dog lige lære, hvordan han bedst skal bruge den magiske pind.

Der er i alt 41 Troldepus-lydbøger. De varer ca. 1,5 timer hver, så der er masser af gode fortællinger at gå i gang med!

Folk og røvere i Kardemomme By

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Kardemomme By er en hyggelig og idyllisk by, der ligger langt væk fra alting.

Hvert år afholdes Kardemommefesten med den talende kamel, sang og musik.

De tre røvere, Kasper, Jesper og Jonathan, truer dog freden. De stjæler fra de lokale handlende, men det kan ikke blive ved med at gå.

De ender de i fængsel, hvor de sidder indtil Gamle Tobias tårn en dag går i brand.

Hvem skal nu hjælpe med at redde Tobias hundehvalp og talende papegøje ud fra tårnet?

Folk og røvere i Kardemomme By er en klassiker af Thorbjørn Egner. Lydbogen varer i ca. 2,5 timer og jeg kan garantere, at der venter dit barn en sjov historie!

Lydbøger til børn: 9-12 år

Hvis dit barn er over 9 år, kan du med fordel lade dem være med til at vælge, hvilken lydbog de vil høre.

Deres interesser vil have en påvirkning på, hvad de synes er særligt spændende at lytte til.

Nedenfor kan I se 7 gode bud på lydbøger til børn fra 9 år.

Harry Potter

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Harry Potter er min første anbefaling af lydbøger til børn over 9 år.

Hvis du ikke selv har læst eller set Harry Potter, så har du helt sikkert hørt om fortællingen!

Vi følger den unge Harry Potter, hvis liv tager noget af en drejning, da han bliver optaget på Hogwarts, der er en skole for troldmænd.

Her bliver han bedste venner med Ron og Hermione. Sammen har de mange eventyr i vente, når de skal forsøge at stoppe den onde troldmand, Lord Voldemort, i at overtage verden.

Harry Potter er både en fortælling om venskab, kærlighed, mod og eventyr.

Hvis du leder efter engelske lydbøger til børn, så er det også muligt at høre Harry Potter-lydbøgerne på engelsk.

Bøgerne henvender sig ikke kun til børn, så du kan med fordel høre lydbøgerne sammen med dit barn.

Ternet Ninja

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Hvis du er på udkig efter sjove lydbøger til børn, så vil Ternet Ninja være et hit!

Ternet Ninja er Anders Matthesens børnebog til børn fra 9 år.

I Ternet Ninja følger vi den 13-årige Aske. Vi hører om hans op- og nedture i livet, der både resulterer i konflikter og forelskelse.

Det bliver dog rigtig spændende, da Aske møder den ternede ninja. Ninjaen er blevet lavet i Thailand på en børnearbejderfabrik og er en gave fra onkel Stewart.

Den ternede ninja er levende og med sit samuraisværd, går den ind for retfærdighed i verden. Det bliver dog lidt for vildt nogle gange.

Lydbogen er indtalt af Anders Matthesen selv og er fortalt i et legene og let sprog. Dit barn vil helt sikkert være underholdt med fortællingen!

Du kan både finde Ternet Ninja 1 og Ternet Ninja 2 som lydbog.

Skammerens datter

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Skammerens datter er en serie af fire bøger.

Vi følger pigen Dina i middelalderen. Hendes mor er Skammer, hvilket betyder, at hun kan se helt ind i andre menneskers inderste – både det gode og dårlige.

Dina har arvet samme kræfter, hvilket gør det svært for hende at blive venner med de andre børn.

Med tiden viser det sig dog, at Dinas evner er en fordel. Hun begiver sig ud på en mission for at opklare et mord og ender undervejs i Dunarks Dragegård.

Hvis dit barn elsker fantasy-universet, vil Skammerens datter helt sikkert være et hit!

Narnia

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Du har måske set Narnia-filmene, men vidste du, at historien er baseret på hele 7 bøger?

Første bog, Troldmandens nevø, starter med en fortælling om, hvordan forbindelsen mellem vores verden og Narnia opstod.

Først i bog nummer 2, Løven, Heksen og Garderobeskabet, møder vi Peter, Susan, Edmund og Lucy, som vi kender fra filmene.

De begiver sig ved en tilfældighed ind i landet Narnia, hvor den onde heks hersker og truer med at lade vinteren vare for evigt.

Nu skal de fire søskende sammen med den mægtige løve, Aslan, forsøge at forhindre heksen i at få magten.

Wimpy Kid

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Wimpy Kid er skrevet som en dagbog, hvor vi følger drengen Greg.

Greg er sikker på, at han en dag bliver berømt, men indtil da må han finde sig i at gå i folkeskole med en masse idioter.

Indtil han bliver berømt, udnytter han tiden til at skrive en dagbog, som han er sikker på, at hans fans en dag vil blive ellevilde med.

I Wimpy Kid-serien følger vi Greg i hans hverdag. Vi hører blandt andet om venskaber, kærlighed, ferier og kampen om at finde en sport, som Greg kan lide.

Serien består af 17 bøger. Derudover er der udgivet yderligere 3 selvstændige bøger.

Anne fra Grønnebakken

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Anne fra Grønnebakken er en serie bestående af 11 bøger.

Vi følger Anne, der mest af alt drømmer om at høre til. Hun bliver adopteret af et gammelt søskendepar fra Grønnebakken.

Søskendeparret, Marilla og Matthew, havde mest af alt brug for en dreng, som kunne hjælpe dem på deres gård.

I stedet for får de Anne, som har fuld fart på, drømmer og glemmer alt omkring sig. Anne får i sandhed rusket op i gården.

Selvom Anne ikke var hvad Marilla og Matthew havde drømt om, ender de med ikke at kunne forestille sig et liv uden hende.

Anne fra Grønnebakken-bøgerne fortæller dit barn om en masse gode emner som venskaber, fordomme, mobning og feminisme.

Skatteøen

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

I Skatteøen ankommer en gammel kaptajn og en mystisk rejsekiste til kroen Admiral Benbow.

Den unge Jim Hawkins finder kaptajnens skattekort og herfra begynder eventyret, når jagten på skatten går ind!

Jim, godsejer Trelawney og doktor Livesey tager afsted på skibet Hispaniola, som til deres overraskelse primært har pirater om bord.

Her møder de skibskokken, Lange John Silver, der kommer til at spille en vigtig rolle i den videre jagt på den gemte skat.

Skatteøen er fra 1881, men sproget er opdateret, så dit barn kan lade sig drage ind i historien.

Hvor kan jeg høre gratis lydbøger til børn?

Du kan høre gratis lydbøger til børn i 60 dage ved BookBeat.

BookBeat har en hel kategori, der hedder Børnebøger.

Her kan du både finde gode lydbøger til børn opdelt på aldersgrupper. Du kan også dykke ned i forskellige underkategorier som Klassikere for Børn og Kærlighed og Venskab.

Lydbøger til børn BookBeat

Du kan nemt downloade børnelydbøger ved BookBeat, så I ikke behøver internetforbindelse for at dit barn kan høre gode historier.

Hvis du vil lade dit barn bruge BookBeats app selv, kan du med fordel oprette en Børneprofil. Så får dit barn kun præsenteret børneindhold og kan selv lade sig inspirere til den næste gode historie.

Du kan også høre gratis lydbøger til børn ved andre lydbogsapps, herunder Mofibo, Nextory og Bog & idé.

Du kan hverken høre podcasts til børn eller børnelydbøger på Podimo eller ved DR.

Der er få børnelydbøger tilgængelige på Youtube og Spotify. Der er dog kun et meget begrænset udvalg, så du er ikke garanteret at kunne finde de mest populære lydbøger til børn her.

Et alternativ til BookBeat eller en af de andre lydbogsapps er eReolen Go.

eReolen Go er en app lavet af bibliotekerne til børn i alderen 7-14 år. Her kan du finde et fint udvalg af lydbøger for børn, men det er for eksempel ikke muligt at høre Harry Potter.

Du skal også være opmærksom på, at I kun kan låne et begrænset antal lydbøger pr. måned ved eReolen Go.

Er lydbøger godt for børn?

Lydbøger er rigtig godt for børn og der er mange fordele ved at lade dit barn høre lydbøger.

Først og fremmest er lydbøger et godt middel til at formindske skærmtid. Faktisk kan du finde mange af de samme fortællinger, som dit barn ser på deres iPad, som lydbog.

En god lydbog til børn kan dog langt mere end at formindske skærmtiden.

Lydbøger sætter dit barns fantasi i gang, da de selv skal danne sig billeder af fortællingen.

Dit barns hjerne udvikler sig rigtig meget – særligt i de tidlige leveår. Det er derfor vigtigt at stimulere hjernen, så den udvikler sig bedst muligt. Her kan lydbøger være et godt redskab, da de blandt andet hjælper med at udvikle dit barns ordforråd.

Derudover kan lydbøger også være et godt alternativ, hvis dit barn har svært ved at læse. Så behøver de ikke gå glip af en god bog, som deres venner måske er i gang med at læse.

Det er bedst at bruge lydbøger som et supplement, da det stadig er vigtigt at have den nærværende højtlæsningsstund med dit barn. Alternativt kan I høre lydbøger sammen, så dit barn kan stille spørgsmål til det, de hører.

Lydbøger for børn kan bruges på mange forskellige måder. De kan enten være et pusterum i dit barns hverdag, blive brugt når I kører bil, eller som en godnathistorie inden sengetid.

Husk på, at det kan være nødvendigt at være vedholdende med lydbøgerne, da dit barn højst sandsynligt skal vænne sig til det. Du kan eventuelt lytte sammen med dit barn i starten for at få lydbøgerne til at hænge ved.

Du kan dog vide dig sikker på, at lydbøger er godt for dit barn – det handler derfor bare om at komme igang.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.