Forfatter: Robert T. Kiyosaki
Oplæser: Peter Carstens
Forlag: Forlaget Memoris
Tid: 6 timer og 33 minutter
Lydbog og e-bog
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget
Beskrivelse
Rig far, fattig far med undertitlen Hvad de rige lærer deres børn om penge – og som alle andre også bør forstå er en lydbog om at blive økonomisk uafhængig.
Det er en dansk oversættelse af lydbogen Rich Dad, Poor Dad.
Lydbogen er opdelt i 9 dele, herunder en introduktion, seks lektioner og tre opsummerende kapitler.
I introduktionen hører vi om forfatterens baggrund for at skrive bogen. Robert T. Kiyosaki blev som mange andre inspireret af flere forskellige voksne i sin barndom. Det er dog to helt særlige rollemodeller, som han fremhæver i lydbogen Rig far, fattig far.
Robert havde sin biologiske far, der var uddannet professor, men ikke formåede at træffe økonomisk intelligente beslutninger. Derudover havde han sin vens far som rollemodel, der havde en helt anden tilgang til livet og økonomi.
Robert må træffe et valg om, hvis ord han vil lade vægte højest – sin egen økonomisk uintelligente far eller vennens økonomisk intelligente far. Hans valg af sidstnævnte får store positive konsekvenser for resten af Roberts liv.
I de følgende seks kapitler, bliver du præsenteret for seks forskellige lektioner, herunder:
- Lektion 1: De rige arbejder ikke for penge
- Lektion 2: Hvorfor undervise i økonomisk forståelse?
- Lektion 3: Fokuser på din egen forretning
- Lektion 4: Skattens historie og fordelene ved at have en virksomhed
- Lektion 5: De rige opfinder penge
- Lektion 6: Arbejd for at lære. Arbejd ikke for penge.
I hver af lektionerne forklarer Robert, hvilke økonomiske intelligente beslutninger du kan træffe i dit liv og hvorfor det er den bedste vej at gå.
Han præsenterer økonomiske figurer, der hjælper med at forstå forskellen på den rige far og den fattige far.
I lydbogen Rig far, fattig far, vil du i de resterende tre kapitler lære, hvordan du overvinder forhindringer og kommer i gang med at træffe økonomisk intelligente beslutninger.
Anmeldelse
Jeg kan anbefale alle at høre Rig far, fattig far som lydbog!
Mange mennesker bryder sig ikke om at tale om økonomi, men i lydbogen gør Robert T. Kiyosaki op med dette.
Rig far, fattig far er både en underholdende og indsigtsfuld lydbog.
Det er en genistreg, at introduktionen indeholder en fortælling fra dengang Robert var blot 9 år gammel. Da historien bliver fortalt fra et barns perspektiv, trænger budskabet nemlig klart ind. Dette lægger et solidt fundament for forståelsen af resten af lydbogen.
Samtidig er det både komisk, men også en yderst vigtig pointe, at Robert omtaler sin højtuddannede professorfar som en fattig far.
Hvis man hørte dette ude af kontekst, ville mange sikkert ryste på hovedet. Når man hører lydbogen, vil man dog forstå, hvorfor man godt kan være fattig, selvom man har en høj uddannelse.
Jeg giver Rig far, fattig far som lydbog 5 ud af 5 stjerner – både for selve bogen og for oplæsningen.
Bedømmelse af bogen
Bedømmelse af oplæseren
Jeg har delt min bedømmelse af lydbogen i BookBeats app:
Med lydbogen Rig far, fattig far åbner Robert T. Kiyosaki vores øjne op. Han får os til at indse konsekvenserne ved at arbejde for penge og være fanget i hamsterhjulet. Samtidig inspirerer han til at gå andre veje.
Lydbogen kunne indeholde flere konkrete råd til, hvordan man helt praktisk kan tage økonomisk intelligente beslutninger som den rige far. Dette får du dog i efterfølgeren Rig fars guide til økonomisk forståelse.
Hvis du vil leve et mere liv med færre økonomiske bekymringer, bør du gøre dig selv den tjeneste at høre Rig far, fattig far som lydbog!
Jeg vil dog anbefale dig at have den fysiske bog eller e-bogen ved hånden, da Robert T. Kiyosaki bruger figurer til at forklare sine budskaber.
Hvor kan jeg lytte til Rig far, fattig far som lydbog gratis?
Du kan høre Rig far, fattig far som lydbog på dansk gratis i 60 dage ved BookBeat.
Du kan også lytte til Rig far, fattig far som lydbog ved Mofibo, Nextory og Bog & idé.