Det forsømte forår

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Skal du læse Det forsømte forår i skolen?

Du kan høre Det forsømte forår som en lydbog gratis i stedet for at læse den.

Forfatter: Hans Scherfig
Oplæser: Peter Secher Schmidt
Forlag: Gyldendal
Tid: 5 timer og 27 minutter
Lydbog og e-bog

Beskrivelse

I Det forsømte forår starter vi med at få præsenteret et flashback.

Latinlæreren C. Blomme er død. Faktisk er han blevet myrdet.

En af hans elever har nemlig forgiftet ham via et af hans yndlingsbolsjer – et maltbolsje.

Men hvem er den elev, der har myrdet Lektor Blomme? Og hvorfor?

Det forsømte forår springer i tid. Vi følger nemlig både en gymnasieklasse i starten af 1900-tallet og 25 år efter, at de er gået ud af gymnasiet, når de mødes til en jubilæumsfest.

Gennem hele fortællingen hører vi skiftevis om episoder fra gymnasietiden og fra jubilæumsfesten.

Gennem hele fortællingen fylder det følgende spørgsmål i hovedet: Hvem dræbte Lektor Blomme?

Vi finder først ud af, hvem den skyldige er, til allersidst i bogen.

Udover at besidde krimielementet omkring Lektor Blommes død, skildrer Hans Scherfigs Det forsømte forår også ”den sorte skole”.

Vi følger gymnasieklassen, hvis hverdag er præget af både psykisk og fysisk vold.

Vi hører også om, hvordan der stilles helt urimelige krav til eleverne.

Blandt andet skal de udenadslære ufatteligt meget, og hvis de fejler, kan de forvente fysisk afstraffelse.

Én lærer er særligt modbydelig – nemlig Lektor Blomme.

Vi bliver vidne til, hvordan han formår at nedbryde selv de aller bedste elever gennem vedholdende chikane og vold.

Når historien springer til jubilæumsfesten, ser vi, hvordan elevernes skolegang har påvirket dem helt ind i voksenlivet.

Anmeldelse

Det forsømte forår var også en del af mit pensum i min skoletid.

Jeg husker tydeligt bogens handling og de mange tyranniske oplevelser, jeg som læser var vidne til.

Hans Scherfig formår at skildre de konsekvenser, som ”den sorte skole” havde på børnene, der oplevede den.

Ikke nok med at skolegangen endte med at handle mere om overlevelse end om læring, sidder episoderne fast i eleverne langt ind i voksenlivet.

Til jubilæumsfesten forsøger de tidligere elever at romantisere deres skolegang, hvilket igen bekræfter den overlevelsesmekanisme, som de har benyttet sig af for at komme videre efter den traumatiske tid i skolen.

Dette understøttes af historiens flashbacks og flashforwards, da fortiden og nutiden smelter sammen.

Selvom det overordnede emne i Det forsømte forår er tragisk, benytter Scherfig satire til at kritisere det bureaukratiske system.

Denne satire er med til at gøre det endnu mere synligt, hvor uforståelige principperne bag ”den sorte skole” er.

Noget af det, der var med til at gøre historien ekstra spændende, var at romanen skifter mellem forskellige karakterperspektiver. Vi får derfor indblik i de forskellige elevers oplevelser af skolegangen.

Alt i alt er Hans Scherfigs Det forsømte forår en unik skildring af undertrykkelse i skolen og samfundet samt hvilke langsigtede konsekvenser det kan have for personerne.

Titlen er med til at symbolisere elevernes tabte ungdom som følge af undertrykkelsen. Deres ungdom er blevet forsømt, og de vil aldrig kunne få den tilbage.

Bedømmelse af bogen

Bedømmelse af oplæseren

Du kan finde min bedømmelse af Det forsømte forår som lydbog i BookBeats app:

Det forsømte forår lydbog anmeldelse

Hvor kan jeg lytte til Det forsømte forår som lydbog gratis?

Du kan lytte til Det forsømte forår som lydbog gratis i 60 dage ved BookBeat.

Du kan også høre Det forsømte forår som lydbog ved Podimo, Mofibo, Nextory og Bog & idé.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.