Papmaché-reglen

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Forfatter: Hella Joof
Oplæser: Hella Joof
Forlag: Gyldendal
Tid: 2 timer og 56 minutter
Lydbog og e-bog

Beskrivelse

Papmaché-reglen er skrevet af Hella Joof. Bogen handler om, hvordan livet i alt sin enkelthed er og hvilke regler vi bør efterleve.

For selvom vi alle lever forskellige liv, følger vi alligevel mange af de samme leveregler. Og hvis vi ikke allerede følger dem, bør vi måske gøre det.

Papmaché-reglen handler nemlig om, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil være lykkelig og glad.

Den handler samtidig også om, hvad du absolut ikke skal gøre.

I løbet af Papmaché-reglen, vil du blive præsenteret for en række små og store leveregler. Hver leveregel har sin egen titel, så du nemt kan huske den og tage den med dig videre i livet.

Du vil blandt andet høre om Papmaché-reglen, Glimmer-reglen, Rub og stub-reglen og Bomulds-reglen.

Selvom det måske lyder som nogle mærkelige regler, vil det hele give mening, når du har læst Papmaché-reglen.

Det overordnede budskab med Hella Joofs Papmaché-reglen er, at livet er et mirakel. Vi skal være glade imens vi er her og lade kærligheden få mest plads.

Papmaché-reglen er derfor i høj grad en hyldest til livet og til kærligheden.

Anmeldelse

Imens jeg skriver min anmeldelse af Papmaché-reglen, får jeg helt lyst til at høre lydbogen igen.

Dét siger det hele.

Papmaché-reglen er en fantastisk bog, der er både hjertevarm og giver anledning til eftertænksomhed.

Hella Joof er en helt særlig person, der med sin fortælling formår at sprede mening og kærlighed.

Hendes personlighed skinner utroligt meget igennem i bogen. Det gælder særligt, hvis du hører Papmaché-reglen som lydbog, hvor Hella Joof selv læser lydbogen højt.

Papmaché-reglen minder os om, hvad der er vigtigt her i livet. Den minder os om taknemmelighed og at vi ikke skal gå rundt og spilde vores liv på at være irriterede eller sure.

Du kan for eksempel glæde dig til at høre om Bomulds-reglen, der måske kan få dig til at blive lidt mindre irriteret, når din kæreste lader sit våde håndklæde flyde på gulvet.

En anden leveregel, som jeg tydeligt husker, er Rub og stub-reglen.

Vi har det med at gå og være lidt småmisundelige på hinanden.

Måske har en du kender en federe karriere, et større hus, en sødere mand, eller en mere sammentømret familie, end du har.

Men, hvis du kunne, ville du så bytte hele dit liv for deres liv?

Min gæt er nej og det er lige præcis pointen. Der er ingen, du hellere vil være.

Om livet synes hårdt eller let, afhænger af, hvor vi placerer vores fokus.

Nu kommer vi til den, ifølge mig, altoverskyggende regel; Glimmer-reglen.

Glimmer-reglen minder os om taknemmelighed. Hver gang der sker den mindste gode ting i dit liv, så husk ”glimmer på og op på kaminhylden”.

Jeg giver Hella Joofs Papmaché-reglen klokkeklare 5/5 stjerner – både selve bogen og oplæsningen!

Bedømmelse af bogen

Bedømmelse af oplæseren

Jeg har desuden delt min anmeldelse af Papmaché-reglen som lydbog i BookBeats app:

Papmaché-reglen lydbog anmeldelse

Hvor kan jeg lytte til Papmaché-reglen som lydbog gratis?

Du kan høre Papmaché-reglen som lydbog gratis i 60 dage ved BookBeat.

Du kan også lytte til Papmaché-reglen som lydbog ved Podimo, Mofibo, Nextory og Bog & idé.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.