Forfatter: Jojo Moyes
Oplæser: Randi Winther
Forlag: Gyldendal
Tid: 15 timer og 35 minutter
Lydbog og e-bog
Beskrivelse
I lydbogen Mig før dig følger vi Lou Clark, der er i midten af 20’erne.
Lou bor stadig hjemme ved sine forældre i en mindre engelsk by og arbejder som servitrice på The Buttered Bun. Hun er glad for sit arbejde og føler sig tryg i sit stille liv, hvor hun sjældent bevæger sig udenfor sin komfortzone.
Tingene tager en drejning, da Lou bliver fyret fra sit job på The Buttered Bun, da cafeen ikke længere kan løbe rundt.
Nu går jagten ind på et nyt job. Det ser dog sort ud, for Lou har ingen uddannelse og har stort set ingen andre arbejdserfaringer end The Buttered Bun.
Jobkonsulenten finder alligevel et job, som måske kunne være noget for Lou. Lønnen er god og arbejdet ligger tæt på Lous hjem. Dog er der tale om et tidsbegrænset job på få måneder.
Det viser sig, at arbejdet består i at passe manden Will Traynor. Will er nogle få år ældre end Lou, men har mistet livsglæden. Han er nemlig blevet lam fra brystet og ned efter en færdselsulykke.
Lous job kommer til at bestå i at holde Will med selskab og hjælpe med at give ham livsglæden tilbage. Succesraten ser ud til at være lav, da Will helst bare vil være i fred.
De to får dog langsomt opbygget et venskab, de begge holder meget af. Spørgsmålet er dog, om Lous farvestrålende personlighed for alvor vil kunne give Will lysten til at leve tilbage.
Hvis det ikke sker, vil det få fatale konsekvenser.
Anmeldelse
Det er efterhånden en del år siden Mig før dig udkom som roman og senere blev filmatiseret.
Jeg husker svagt at have set filmatiseringen, men heldigvis kunne jeg ikke huske handlingsforløbet, da jeg gik i gang med lydbogen. Det er jeg utroligt glad for, da handlingen er alt andet end forudsigelig.
Mig før dig er en lydbog, der kan det hele. Den indeholder både fortællinger om skæbne, livsvalg, familie og kærlighed.
Det hele er krydret med et tvist af mystik. Det er nemlig først et stykke inde i lydbogen, at vi hører, hvorfor Lous job er tidsbegrænset og hvorfor det er så vigtigt for Wills mor, at Lou skal gøre en forskel for Will.
Romanen er skrevet i et letforståeligt sprog, hvor vi primært hører fortællingen fra Lous side. Som lytter fik jeg fornemmelsen af virkelig at kende Lou.
Her gjorde oplæseren også en stor forskel for mig. Randi Winther er helt klart blevet min nye yndlingsoplæser. Hendes oplæsningsform er alt andet end monoton og hendes toneleje er behageligt at lytte til.
Jeg giver Mig før dig og oplæsningen af lydbogen 5 ud af 5 stjerner!
Bedømmelse af bogen
Bedømmelse af oplæseren
Hvis du ikke har hørt lydbogen endnu, vil jeg helt klart anbefale dig at gøre det. Jeg er sikker på, at den også vil kunne vække en masse følelser i dig, som den har gjort i mig.
Forfatteren, Jojo Moyes, har skrevet to efterfølgere til lydbogen Mig før dig. Du har derfor mange timers god lytning i vente, hvis du bliver fanget af fortællingen!
Hvor kan jeg lytte til Mig før dig som lydbog gratis?
Du kan høre Mig før dig som lydbog gratis i 60 dage ved BookBeat.
Du kan også lytte til Mig før dig som lydbog ved Podimo, Mofibo, Nextory og Bog & idé.