Falske sandheder i livet

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 30 dage (annonce)

Forfatter: Morten Albæk
Oplæser: Morten Albæk
Forlag: Gyldendal
Tid: 4 timer og 50 minutter
Lydbog og e-bog

Beskrivelse

I Falske sandheder i livet undersøger Morten Albæk, hvorfor så mange af os ender med at fortryde det liv, vi har levet.

Vi har opbygget en masse talemåder, som efterhånden er blevet til levemåder. Disse talemåder er med til at skabe en normer, som i sidste ende former, hvordan vi lever vores liv.

Men, som Morten Albæk siger, er noget ikke partout rigtigt, bare fordi det er normalt.

Falske sandheder i livet sætter følgende talemåder under lup:

  • Man er, som man er
  • Man skal elske sig selv, før man kan elske andre
  • Man kan finde ‘den eneste ene’
  • Gå aldrig på kompromis med din frihed
  • Visdom kommer med alderen
  • Det handler om at finde den rette work-life balance
  • Konkurrence skaber den bedste præstation
  • Succes gør dig lykkelig
  • Tid er penge

Alle disse talemåder er ifølge Morten Albæk med til at stavnsbinde os. De får os til at leve det liv, som andre forventer af os, fremfor det liv, vi gerne selv vil leve.

Falske sandheder i livet har undertitlen ”om at erkende, hvem du er og ønsker at være.”

Som undertitlen indikerer, understreger Morten Albæk vigtigheden af at mindske afstanden mellem, hvem vi er i dag og hvem vi ønsker at være i morgen.

Hvis vi mindsker denne afstand, vil vi i langt lavere grad ende med at fortryde det liv, vi har levet.

For at vi kan erkende hvem vi er og ønsker at være, kræver det, ifølge Morten Albæk, at vi forkaster de talemåder, som er falske sandheder for os.

Anmeldelse

Morten Albæk formår med Falske sandheder i livet at understrege vigtigheden af at leve det liv, vi selv ønsker, fremfor det liv andre forventer af os.

Morten Albæk tager rigtig mange relevante og nutidige emner op i Falske sandheder i livet.

De falske sandheder, som gjorde mest indtryk på mig var:

  • Det handler om at finde den rette work-life balance
  • Succes gør dig lykkelig
  • Tid er penge

Vi taler mere og mere om, at det er vigtigt at finde en god ”work-life-balance”. Men underforstået i denne falske sandhed ligger der, at det er vigtigt, at vi ikke kommer til at arbejde for meget.

Men hvad er mere tid sammen med vores familie, hvis det ikke er nærværende tid? I stedet for at tænke tid som den vigtigste valuta, skal vi i stedet for fokusere på at være nærværende i den tid, vi har sammen.

Tid er nemlig kostbart liv, som vi ikke kan få igen. Morten Albæk får os i Falske sandheder i livet til at reevaluere, om vi bruger vores kostbare liv på noget meningsfuldt og nærværende, eller om vi blot jagter en uopnåelig lykke.

Dét jeg primært tager med mig efter at have hørt Falske sandheder i livet som lydbog er, at vores primære fokus i livet bliver nødt til at være ”mening”.

Hvis vi skifter vores fokus til ”mening”, vil ”lykke” automatisk følge.

Bedømmelse af bogen

Bedømmelse af oplæseren

Jeg har hørt Falske sandheder i livet som lydbog ved BookBeat.

Lydbogen er både skrevet og oplæst af Morten Albæk, hvilket giver en god kommunikativ og nærværende lytteoplevelse.

Du kan finde min bedømmelse af Falske sandheder i livet i BookBeats app:

Falske sandheder i livet lydbog anmeldelse

Hvor kan jeg lytte til Falske sandheder i livet som lydbog gratis?

Du kan lytte til Falske sandheder i livet som lydbog gratis i 60 dage ved BookBeat.

Du kan også høre Falske sandheder i livet som lydbog ved Podimo, Mofibo, Nextory og Bog & idé.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.