En dag vil vi grine af det

Lyt gratis

Ved Bookbeat i 60 dage (annonce)

Forfatter: Thomas Korsgaard
Oplæser: Thomas Korsgaard
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Tid: 5 timer og 54 minutter
Lydbog og e-bog

Beskrivelse

En dag vil vi grine af det er efterfølgeren til Hvis der skulle komme et menneske forbi.

Vi følger drengen Tue, der lever et omsorgsløst liv i den lille by Nørre Ørum, der ligger lidt udenfor Skive.

Familien har været hårdt ramt af landbrugskrisen og er blevet nødt til at sælge stort set alt til Tues farbror.

Tingene ser dog ud til at tage en drejning for den skrøbelige familie.

Tues mor har nemlig fået udbetalt en større sum erstatningspenge.

Så hvad sker der, når den fattige familie lige pludselig har pengene til at kunne forandre sit liv?

I første omgang bliver en stor del af pengene brugt på en charterrejse til Tyrkiet.

Men hvad så med resten? Vil familien formå at træffe kloge beslutninger for at bevæge sig mod et bedre liv?

Tue mistrives stadig i familien og ryger i flere opgør med sin far.

Han søger tilflugt ved veninden Iben, der holder sin dør åben for ham på sit lille kollegieværelse.

Samtidig kæmper Tue med sin egen identitet.

Han har svært ved at finde sin plads i både familien og gymnasiet og kæmper med at stå ved sin seksualitet.

Spørgsmålet er om Tue nogensinde vil kunne udvikle sig i Skive omegn, eller om han bliver nødt til at søge helt væk.

Anmeldelse

Efter at have hørt den første lydbog i Trilogien om Tue, havde jeg en stor trang til at finde ud af, hvad der mon ville ske videre i fortællingen.

Jeg var derfor spændt på, om En dag vil vi grine af det ville kunne røre mig på samme måde.

Fortællingen fortsætter i meget samme spor og jeg oplevede derfor ikke helt samme begejstring.

Jeg har dog på fornemmelsen, at det faktisk er den følelse, som Thomas Korsgaard går efter at ramme.

For på trods af at familiens liv står til at tage en drejning, da de bliver økonomisk bemidlede, sker der ingen ting.

Tue tager heller ikke den helt store udvikling – hverken i forhold til at løsrive sig fra sin mors manipulerende adfærd eller i forhold til at stå ved sin seksualitet.

Lydbogen startede godt ud med et forord om, at Thomas Korsgaard begyndte at samle på detaljer for at finde ud af, om der virkelig var noget om snakken, eller om det bare var ham, den var gal med.

Det er tydeligt, at lydbogen lige netop er dette – flere detaljer om Tue og hans families liv.

Efter at have hørt lydbogen står jeg tilbage med en lidt trist følelse og en lyst til at ruske i hele familien.

Bogens titel indrammer meget godt denne følelse.

Jeg giver En dag vil vi grine af det 4 ud af 5 stjerner, mens oplæsningen får 5 ud af 5 stjerner.

Bedømmelse af bogen

Bedømmelse af oplæseren

Jeg har delt min anmeldelse af En dag vil vi grine af det som lydbog i BookBeats app:

En dag vil vi grine af det lydbog anmeldelse

Jeg kan klart anbefale dig at høre lydbogen En dag vil vi grine af det, hvis du allerede har hørt første bog i serien, Hvis der skulle komme et menneske forbi.

Hvor kan jeg lytte til En dag vil vi grine af det som lydbog gratis?

Du kan lytte til En dag vil vi grine af det som lydbog gratis i 60 dage ved BookBeat.

Du kan også høre En dag vil vi grine af det som lydbog ved Podimo, Mofibo, Nextory og Bog & idé.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.