Bog & idé Streaming Anmeldelse

bog og ide logo

Prøveperiode: 14 dage gratis

31.000 lydbøger

89 kr./måned

Prøv gratis

Annonce

Værdi for pengene

Brugervenlighed

Udvalg

Den korte version: Er Bog & idé en god lydbogsapp?

Bog & idés streamingabonnement er bedst til dig, der i forvejen shopper i Bog & idés app.

Bog & idés app er primært lavet til shopping og deres udvalg af lydbøger er derfor forholdsvist småt.

Derudover kan du ikke læse e-bøger i Bog & idés app.

Du kan dog lytte ubegrænset til lydbøger for 89 kr./måned, hvilket er en meget lavere pris end ved andre lydbogsapps.

Jeg har samlet et overblik over fordelene og ulemperne ved et streamingabonnement i Bog & idés app:

Fordele

Prøveperiode: 14 dage gratis

Lav pris for ubegrænset streaming

Lydbøger og shopping i én app

Brugbare anmeldelser

Ulemper

Kun en abonnementstype

Lavt udvalg af lydbøger

Ingen e-bøger

Prøv gratis

Annonce

Mine anmeldelser er objektive og upartiske. For at kunne give dig de mest dybdegående anmeldelser modtager jeg kommission, når du klikker på mine links. Du kan læse mere her.

Findes der en rabatkode til Bog & idés streamingabonnement?

Nej, der findes ikke en rabatkode til Bog & idé. Med mit link kan du dog prøve Bog & idé streaming gratis i 14 dage.

Kan jeg få 6 måneder gratis ved Bog & idé?

Du kan ikke få et streamingabonnement gratis ved Bog & idé i 6 måneder.

Da Bog & idé lancerede deres streamingabonnement, havde de et introtilbud, hvor du kunne få et abonnement gratis i 6 måneder. Tilbuddet er dog ikke aktuelt længere.

Hvad koster et abonnement til Bog & idé?

Bog & idé tilbyder kun ét abonnement; Streamingabonnement til 89 kr./måned.

Et streamingabonnement til Bog & idé er primært til dig, som ønsker at shoppe bøger og høre lydbøger i den samme app.

AbonnementPrisDetaljer
Klub Bog & idéGratisIngen lytning
Streaming89 kr./månedUbegrænset lytning

Du kan også melde dig ind i Klub Bog & idé, men her har du ikke mulighed for at høre lydbøger.

Når du opretter et streamingabonnement, bliver du automatisk medlem af Bog & idés kundeklub.

Nedenfor har jeg lavet et overblik over forskellen mellem at være medlem af Bog & idés kundeklub og at have et streamingabonnement:

 KundeklubStreaming
Streaming af lydbøgerX
Fri fragt
Medlemstilbud
25% returpant
Tilfredshedsgaranti

Som du kan se, er det kun streaming af lydbøger, der er forskellen på de to abonnementer.

25% returpant

Når du er medlem af Klub Bog & idé eller har et streamingabonnement, får du 25% returpant på bestsellerbøger.

Det betyder, at hvis du køber en bestsellerbog og returnerer den indenfor 3 måneder, så får du 25% af bogens købspris udbetalt på et gavekort.

Den primære fordel ved at vælge et streamingabonnement ved Bog & idé er altså at du kan samle dine bogoplevelser ved både at købe fysiske bøger og høre lydbøger i Bog & idés app.

Kan jeg dele mit Bog & idé streamingabonnement med andre?

Du kan godt dele dit Bog & idé streamingabonnement med andre.

I kan nemlig godt logge ind med samme bruger på flere forskellige enheder.

Du skal dog være opmærksom på, at I ikke kan høre lydbøger samtidigt, da I så vil afbryde hinandens lytning.

Jeg har dog et lille tip til jer:

Tip

Download jeres lydbøger til offline brug og gå på flytilstand, når I hører lydbøger i Bog & idés app. Så kan I lytte på samme tid uden at afbryde hinandens lytning.

Bog & idé har ikke en familieløsning, som andre lydbogstjenester såsom BookBeat og Mofibo har.

Kan jeg få studierabat på et Bog & idé abonnement?

Bog & idé tilbyder ikke studierabat på deres streamingabonnement. De har kun ét streamingabonnement til 89 kr./måned.

Jeg anbefaler dig at oprette en gratis prøveperiode på 14 dage for at få lidt rabat.

bog og ide logo

Saml dine bogoplevelser i én app

31.000 lydbøger

89 kr./måned

Hvordan opsiger jeg mit Bog & idé streamingabonnement?

Du opsiger dit Bog & idé streamingabonnement ved at:

  1. Gå ind på Bog & idés hjemmeside
  2. Log ind med din e-mail
  3. Vælg Min Side
  4. Vælg Streaming
  5. Klik på Opsig Fri streaming

Der er ingen binding, så når du har opsagt dit abonnement, vil der ikke blive trukket flere penge.

Hvis du både vil opsige dit Bog & idé streamingabonnement og ikke ønsker at være medlem af deres kundeklub mere, kan du slette din konto i appen:

  1. Gå ind i Bog & idés app
  2. Vælg Profil
  3. Vælg Rediger profil
  4. Klik på Slet konto

Jeg har lavet en video, som viser præcist, hvordan du opsiger dit Bog & idé abonnement:

Kan jeg fortsætte med at lytte i hele prøveperioden, hvis jeg opsiger mit abonnement?

Du kan ikke fortsætte med at høre lydbøger, hvis du opsiger dit streamingabonnement ved Bog & idé inden, at prøveperioden er udløbet.

Eksempel: Du opretter dig for at få den gratis prøveperiode på 14 dage. Du har ikke lyst til at være betalende medlem efterfølgende. Du opsiger dit abonnement på dag 4. Dit abonnement er opsagt fra dag 4 og du kan ikke lytte de resterende 10 dage.

Tip

Sæt en kalendernotifikation til 13 dage efter, at du har oprettet din gratis prøveperiode på 14 dage ved Bog & idé. Så behøver du ikke selv huske på at afmelde dig, hvis du ikke vil overgå til betalende medlem efter de 14 dage.

Hvordan er Bog & idés udvalg af bøger?

Bog & idé har et udvalg på 31.000 lydbøger i deres app.

Du kan ikke læse e-bøger i Bog & idés app.

Udvalget af lydbøger er mindre end stort set alle konkurrenternes. Derudover kan du kun høre lydbøger på dansk.

Her er nogle af de bedste lydbøger, som du kan høre i Bog & idés app:

Du kan ikke lytte til Harry Potter som lydbog i Bog & idés app.

Derudover har de ikke alle lydbøger i populære bogserier. Som eksempel har de i skrivende stund kun bog nr. 11, Gøgeungen, i Camilla Läckbergs populære serie Fjällbacka.

Du kan dog finde udvalgte krimilydbøger af populære forfattere som:

  • Sara Blædel
  • Jo Nesbø
  • Katrine Engberg
  • Lars Kepler

Hvis du vil høre bestemte lydbøger eller hele bogserier, anbefaler jeg dig at tjekke, om de er tilgængelige i Bog & idés app, inden du opretter dig. Du kan enten tjekke det på deres hjemmeside eller i appen.

Alt i alt er Bog & idés udvalg af lydbøger langt fra det bedste. De er dog stadig en forholdsvis ny lydbogstjeneste, så vi kan håbe på, at deres udvalg vil blive bedre med tiden.

Er Bog & idés app brugervenlig?

Bog & idés app er overordnet set brugervenlig.

Du kan både shoppe og høre lydbøger i appen.

Dog er Bog & idés app primært lavet til at shoppe i, men de har stadig et brugervenligt univers til streaming af lydbøger.

Du kan blandt andet:

  • Tilpasse din lytteoplevelse
  • Finde inspiration til nye lydbøger
  • Se bedømmelser af lydbøger
  • Gemme favoritter

I de næste afsnit har jeg gennemgået de vigtigste funktioner ved streaming i Bog & idés app.

Tilpas din lytteoplevelse

Du kan tilpasse din lytteoplevelse i Bog & idés app ved at:

  • Downloade lydbøger til offline brug
  • Justere afspilningshastighed
  • Benytte sleeptimer
  • Indsætte bogmærker

Bog & idé tilbyder derfor de mest væsentlige funktioner der skal til for at give dig den bedste lytteoplevelse.

Bog & idé tilbyder dog ikke flere funktioner end andre lydbogsapps.

Du får derfor ikke noget ekstra ved at vælge et streamingabonnement ved Bog & idé.

Find nye lydbøger

Bog & idé dig fin inspiration til din næste lydbog. Deres app er simpel og nem at navigere rundt i.

Du kan finde inspiration til din næste lydbog ved at:

  • Se populære lydbøger
  • Søge under bestemte kategorier
  • Søge på titel eller forfatter

På siden Streaming kan du se de mest populære lydbøger lige nu. Du får et nemt overblik over lydbøgerne og kan folde ud ved at klikke på Se alle.

Bog & idé populære lydbøger

Du kan også klikke på Søg i højre hjørne.

Her kan du vælge bestemte kategorier af bøger for at få mere målrettet inspiration din næste lydbog.

Bog & idé app søgning

Hvis du har en bestemt lydbog, du vil høre, kan du også søge direkte på titlen eller forfatteren i søgefeltet.

Se bedømmelser af lydbøger

Du kan se, hvad andre lyttere synes om bogen, hvis du klikker ind på bestemt lydbog i Bog & idés app.

Lad os tage lydbogen Lev mere tænk mindre som et eksempel:

Bog & idé app bedømmelse af lydbog

Her kan du se, at 25 andre lyttere har anmeldt bogen Lev mere tænk mindre og at bogen har fået en samlet vurdering på 4,5 stjerner.

Hvis du klikker på anmeldelserne, vil du kunne se kommentarer fra andre lyttere:

Bog & idé app anmeldelser fra andre lyttere

Når brugerne anmelder lydbøgerne i Bog & idés app, kan de bruge ord til at beskrive bogen.

Bog & idé app beskrivelser af lydbøger

Det er en meget brugbar feedback for dig som ny lytter af bogen, da du så kan vælge bøger ud fra, hvilken stemning du søger.

Gem favoritter

Du kan gemme dine favoritter til senere i Bog & idés app og se dem samlet – uanset om du har gemt dem i shoppen eller under streaming.

Bog & idé app gem favoritter

Udover at gemme bogtitler, kan du også gemme:

  • Forfattere
  • Oplæsere
  • Serier

Hvis du for eksempel gemmer en forfatter, vil du både kunne se, hvilke bøger der er tilgængelige i shoppen og til at streame i Bog & idés app.

Se hvilke bøger der er tilgængelige som streaming i Bog & idés app

Det er en meget brugbar og overskuelig funktion i Bog & idés app.

Samtidig formår de at integrere shopping- og streamingdelen, så du får ét samlet overblik over dine favoritter.

Shop ved Bog & idé direkte i appen

Udover at høre lydbøger, kan du foretage alle dine sædvanlige Bog & idé køb direkte i appen.

Shop direkte i Bog & idés app

Du behøver ikke et streamingabonnement for at kunne shoppe i appen.

Anmeldelser af Bog & idés app

Over 10.000 har downloadet Bog & idés app i Play Butik.

Appen har dog kun fået 35 anmeldelser og en score på 3,1 stjerner.

Anmeldelser af Bog & idés app

Det er en lav score, som tyder på, at der er mange forbedringspunkter af Bog & idés app.

Hvorvidt de er relateret til streamingdelen eller shoppingdelen kan vi dog ikke vide.

Min egen erfaring er, at appen kan være langsom og at udvalget af lydbøger klart kan forbedres.

Trustpilot har Bog & idé fået 4,6 stjerner på ca. 42.000 anmeldelser. Da Bog & idé også er en fysisk butik, kan vi dog ikke bruge de anmeldelser til at vurdere deres streamingabonnement.

Bog & idé anmeldelse

Konklusion: Er Bog & idé en god lydbogsapp?

Bog & idé er en fin lydbogsapp, hvis du kun vil høre lydbøger og ikke er interesseret i at læse e-bøger.

Bog & idés app er først og fremmest lavet til shopping.

Streamingdelen er blevet tilføjet efterfølgende for at give dig som Bog & idé kunde noget ekstra.

Du kan kun finde et begrænset udvalg af lydbøger i appen. For eksempel kan du ikke være sikker på, at alle lydbøger i en serie er tilgængelige i Bog & idés app.

Brugervenligheden i appen fejler dog ikke noget.

Samtidig er prisen på 89 kr./måned for ubegrænset streaming billig i forhold til, hvad det koster at lytte ubegrænset ved andre lydbogsapps.

Overordnet set vil jeg primært anbefale et streamingabonnement ved Bog & idé, hvis du er flittig kunde ved Bog & idé og ønsker at samle dine bogoplevelser i én app.

Hvis du ikke kan kende dig selv i det, er et abonnement ved for eksempel BookBeat bedre, da de primært er en lydbogsapp og ikke en shoppingapp.

bog og ide logo

Saml dine bogoplevelser i én app

31.000 lydbøger

89 kr./måned

Værdi for pengene

Brugervenlighed

Udvalg

Læs videre om, hvilke andre lydbogsapps som tilbyder gratis lydbøger.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til streaming i Bog & idés app, anbefaler jeg dig at besøge deres hjemmeside: https://www.bog-ide.dk/kundeservice. Her svarer de på de mest almindelige spørgsmål.

Har du andre spørgsmål, kan du også kontakte Bog & idés kundeservice via deres hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål til indholdet her på min side, er du velkommen til at kontakte mig ved at benytte min kontaktformular under fanen Kontakt.

Anmeldt d.

Betina Christiansen Lydboghylden 22092023

Betina Christiansen

Mit navn er Betina og jeg er ejer af Lydboghylden.dk. Jeg har tre års erfaring som boganmelder og hører lydbøger hver eneste dag. Derudover har jeg en kandidatgrad fra Aarhus Universitet.